Andakt á Pottemagerens hus, Regnbuen / Moses Hansen

 

Det bobler og buldrer i den åndelige verden. Kort før sin død i 1797 i Vilnius i Litauen delte Rabbiner Elijah ben Shlomo Zalman en profeti, som til min viden blev holdt hemmelig til 2014, hvor en slægtning offentliggjorde den.

Den lyder bl.a.:

 

Når russerne erobrer Krim, bør I vide, at Messias-tiden er begyndt, at I hører Hans skridt. Og når russerne går ind i Konstantinopel (i dag Istanbul), så ifør jer sabbatstøjet. Og tag det ikke af, for da kan Messias komme hvert minut.”

 

Nej, jeg har ikke sat dato på Jesu komme - eller sagt det sker inden for de næste ti år. Jeg har blot peget på en flig af det, der foregår i den åndelige verden. At en respekteret rabbiner for 218 år siden nævnte to tegn for Messias’ komme.

 

Det ene gik i opfyldelse d. 18. marts 2014, da Rusland annekterede Krim. Om Rusland går ind i Istanbul, ved jeg ikke. Men jeg ved, Putin lige nu er meget truende over for Istanbul grundet nedskydningen af et russisk fly - og Tyrkiets tilnærmelse til EU.

VÅG OG BED!