DENGANG BUSTER FANDT VEJEN

Et vidnebyrd om, hvordan en alkoholiker fandt hjælp og frelse. Fortælleren er Erik Waermø, der i mange år virkede for Herren på det amerikanke fastland, bl.a. I amerikanske fængsler.

Han var 48 år og stor og stærk. 5 år forinden lå han for døden af tuberkulose. Begge lunger var syge. Desuden led han af andre sygdomme. I 25 år havde han været offer for spiritus-djævelen. Og i al den tid hørte moren intet fra ham. Hun vidste i grunden slet ikke, om han var levende eller død. Han flyttede nemlig væk fra sine venner og sin familie og fra stederne, hvor han tidligere havde arbejdet som kendt forretningsmand.

Han forsøgte også at bilde sig ind, at han var flygtet fra Gud.

Til sidst ende han i den ringeste og fattigste bydel, hvor han fik kaldenavnet, ”Gade-drengen”.

Politi-myndighederne arresterede ham ca 200 gange. Han blev en berygtet kriminel.

Den fortabte søn.

Han blev også et problem for sig selv. Det der var overgået ham, havde han aldrig troet, kunne ske for ham. Lignelsen om Den fortabte søn var blevet en virkelighed i hans liv. Han havde bortødslet al sin arv og stod nu fattig og alene i den dybeste armod og ydmyghed. Alkoholen havde ødelagt alt for ham. Den dag, han var nødt til at forlade forretningen, kastede han nøglerne ned ad gaden og sagde: ”Alt ødelagt! Nu ønsker jeg blot at dø. Der er kun Helvede tilbage for mig!”

Han lejede et billigt værele og købte så meget alkohol, som han kunne for de penge, han havde tilbage. Så forsøgte han at drikke sig ihjel.

Men det var ikke så nemt, som han troede. Alkoholen blev drukket op og han forsøgte at sætte tøjet i pant for at få flere penge til mere sprut. Til sidst var han ude af stand at betale for huslejen, og værten tog å i stedet de få ejendele, han endnu havde. Kort derefter stod han der og havde intet at bo i, ingen penge, ingen venner. Et menneskevrag med en brændende tørst efter mere sprut.

Moderens forbøn.

Mens alt dette skete, var der også en anden tragedie, der fandt sted, og som var aldeles ukendt for denne dybt forkomne og nedbøjede mand. Det var flere 100km derfra. Hans mor havde ingen anelse, hvor hende søn var, men hun fortsatte alligevel at bede for ham, som hun havde gjort lige siden han var født.

Så begyndte hun at virke for Jesus på en helt særlig måde, som utvivlsomt blev årsagen til, at hendes søn blev frelst. Hun begyndte at bede for, at Gud måtte sende nogle dybt faldne stakler hjem til hende, som hun kunne hjælpe og lede til Jesus i sin søns sted. Hun ville vise barmhjertighed mod de fortabte, som drog gennem hendes by.

Og kort efter, at hun var begyndt at bede sådan, begyndte disse arme stakler at finde vej til hendes hjem. Det var i sig selv et mirakel, for byen havde strenge love vedrørende omvandrende vagabonder. Bare ved hjælp af et mirakel kunne disse mennesker finde vej gennem gaderne til denne mors hus.

Hjælpe andre.

Så kom den første. Hun mødte ham ved døren og inviterede ham indenfor. Hun fortæller med egne ord, hvordan hun følge det: ”Hvis det havde været selveste Præsidenten, der var kommet på besøg, så havde han ikke fået en hjerteliger velkomst end denne arme stakkel. Jeg lavede god mad til ham og bød ham til bords. Mens han sad og åd, talte jeg til ham om Gud og fortale ham om frelsen. Da han havde bedt og modtaget Jesus som sin Frelser og havde sagt, at han ville tjene Herren, sendte jeg ham afsted med Guds velsignelse. Så gik jeg atter ind i mit bønkammer og bad: ”Herre, nu har jeg ledt denne mand til Kristus. Vil du sende en eller anden til min egen søn, som kan lede ham til dig!”

7 gange på et år gentog det samme sig. Og hver gang, kvinden sagde farvel til endnu en forhutlet vagabond, som hun havde bedt sammen med ønskede hun ham Guds rige velsignelse og bad så Herren sende en eller anden, der kunne tale til hendes søn.

I august måned kom en meget snavset, syg og elendig mand til hendes dør. Den ene hånd var nærmest revet af pga en ulykke. Hun kælede for ham, som hun gjorde for dem alle. Hun talte til ham om Gud, og der blev en hård kamp; men det blev til sejr. Han overgav sig til Gud, og hun fik det løfte fra ham, at han ville leve helt for Gud og give nogen, han mødte, sit vidnesbyrd.

Dagen efter omtalte aviserne en tragedie, der var sket samme nat. En mand var blevet påkørt af et tog og dræbt. Det var vagabonden, der havde modtaget Jesus dagen før.

Julen

Julen nærmede sig og moren bad denne bøn: ”Å Gud, alt det, jeg beder dig om denne jul, er, at jeg på en eller anden måde får en hilsen fra min søn. Jeg vil så gerne vide, om han endnu er i live.”

Den 24. december ventede hun ivrig på posten. Hendes søster gik ud for at hente posten, og da hun kom indenfor, sagde hun: ”Emma, det eneste, der var med posten i dag, er et gammelt, slidt kort. Det er så elendigt skrevet, at man dårligt kan læse adressen.”

Men moderen forstod med det samme, hvem afsenderen var. Bevæget tog hun kortet og begyndte at stave sig igennem det: ”Kære mor, dine bønner er bønhørte. Jeg er blevet frelst og kommer snart hjem.”

Gud havde bønhørt hende.

Spiritussen havde ikke været i stand til at gøre det af med hans legeme og forpinte sind. I sin håbløshed var han også begyndt at anvende narkotika. Resulatet var, at han fik delirium. En nat blev han igen arresteret.

En ny skabning

Dommen lød på en stor bøde eller også fængselsstraf, og da han ingen penge havde, så måtte han ind at sidde.

En søndag kom en gruppe af kritne til fængslet og vidnede for fangerne på sygdomsafdelingen. En pige fortalte om den bøn, hun selv havde bedt, da hun blev omvendt: ”Gud, vær barmhjertig mod mig arme synder og frels min sjæl.” Dette vidnesbyrd og denne bøn brugte Gud til at lave et mirakel hos denne stakkels mand.

Syg og dårlig, som han var, ja, iht. Lægeerklæringen, lå han for døden, men han krøb alligevel ud af sengen og ned på det kolde betongulv. Han løftede sine kvæstede og pinefulde hænder mod himmelen og råbte: ”O Gud, vær barmhjertig mod mig arme synder og frels min sjæl. Og lad mig få lov at dø, for jeg er syg og orker ikke at bære dette længere.”

En kærlig og barmhjertig Gud bøjede sig ned og løftede dette angrende menneske fra håbløshedens dynd til Himmelsk herlighed. Gamle Buster Arthur Lock blev en ny skabning i Kristus, hans gamle jeg døde til sidst. Da han var kommet tilbage i sin seng, faldt han i en dyb og velsignet søvn.

Fuldkommen fred

Tiden gik og så havde han afsonet det, han skulle, og så var han ude igen på gaden. Men det varede lidt, før nyhederne kom ud, at nu drak gamle Buster ikke mere, og han indtog heller ikke narkotika. Han var blevet fuldstændig udfriet fra alle de gamle syndige vaner, da Jesus frelste hans sjæl. Eftersom tuberkulosen hærgede voldsomt i hans krop, blev han indlagt på et hospital. På bordet ved hans seng lå en Bibel, som Gideonitter havde givet. Og efterhånden som han læste i Bibelen, begyndte troen at vokse i hjertet og det vidunderlige skete, at han samtidig begyndte at føle sig bedre tilpas, helbredet blev bedre. Lungesygdommen og gigtpinen slap han helt af med. Han blev erklæret rask og blev udskrevet fra sygehuset.

Hjemme igen

Det var på sygehuset, at han skrev kortet til sin mor. Og da hun læste kortet, gik hun frem og tilbage i rummet med kortet højt hævet og priste Gud.

Så kom dagen, da sønnen tog hjem til sin mor. Denne trofaste mor, som havde været så trofast i forbønstjenesten gennem alle disse år, til trods for, at hun ikke vidste, om han var i live eller ej.

Sikken glæde, de begge kendte i deres hjerter. Nu var moder og søn forbundet med stærke kærlighedsbånd. Jesus var jo begge tos Frelser. Den lykke og glæde, de oplevede, er ikke til at beskrive. Det var ikke vanskeligt at få arbejde efter den frelsende forandring. Arthur Lock var igen på vej opad i forretningsverdenen, da han kendte Guds kald at opgive forretningslivet og gå ud at vidne om, hvad Gud havde gjort for ham! Han kunne fortælle, at den fortabte søn kom hjem igen, at tiden, hvor undere sker, ikke er forbi. Et menneskevrag var blevet forvandlet fra et uhelbredeligt brændevinsbarn til et renset Guds barn.

Effie Campbell oversatte