EN JULEOPLEVELSE PÅ DEN JYSKE HEDE

Jeg blev født i 1896 i Sdr. Omme sogn, hvor min far var jordbesidder, og jeg har mange gode minder fra mine børneår. Begge mine forældre var troende og havde gode sangstemmer, så det var mest åndelige sange, som vi hørte i vores hjem, og vi børn sang med. Såvidt jeg husker, så var deres yndlingssang: ”Hidindtil Herren har hjulpet så vel”. Tilliden og troen hos mine forældre på Guds nådige forsyn hjalp dem igennem ringe tider med fattigdom og sygdom.

Af den årsag at vi var 8 søskende, skulle vi tidligt ud at tjene, og da jeg var ni år, fik jeg arbejde som røgter. Ofte var det hårdt, og tit og ofte måtte jeg arbejde som en voksen mand; men hjemme havde min mor lært mig at bede til Gud, når jeg kom i nød, så det gjorde jeg, og jeg blev bønhørt mange gange allerede som lille dreng.

Da jeg var 16 år fik jeg arbejde på en bondegård, hvor manden hed Josef og hans kone, Maria. Joef læste et kapitel i bibelen hver morgen og et hver aften. Vi sang også en salme om morgenen. Derudover læste han ved middagstid et stykke ud af Rosenius' andagtsbog. Der på gården boede der ofte talere, som holdt møde i missionshuset i sognet. Josef havde opført missionshuset sammen med andre troende.

Lige før jul skulle en missionær, kaldt J. Santon, komme og bo på gården og holde møder en hel uge i missionshuset. På denne tid kom der en åndelig vækkelse i og omkring bygden. Vi på gården tog på skift til møde og en aften fik jeg også fri til at tage afsted. Mødet begyndte med, at Santon sang og spillede på sit instrument en sang, som han selv havde skrevet:

Du hørte kun rygtet, som fløj dig forbi,

du kender kun Herren af navn,

af stingende torne er opfyldt din sti

og din sjæl af et knugende savn.

Du må se! Du må Se!

Ej blot høre rygter,

nej, selv må du se!

Guds Lam må du se!

Du hørte kun rygtet, men liv fik du ej;

du drak ej af livskildens brønd.

Nu Ånden dig kalder fra vildsomme vej:

”Kom i dag og få liv i Guds søn.”

Den første julesne var kommet, og mens vi endnu var inde til mødet, og lå nu som et tæppe over landskabet. Vi havde lang vej hjem over lyngheden, hvor der kun var et hjulsport at følge. Josef gik forrest. Santon og jeg gik i hans fodspor. Bagerst kom gamle Josefs far, der råbte: ”Josef, kan du ikke finde vej?”

men Josef svarede tilbage: ”Nej, jeg kan ikke finde nogen vej. Vi er faret vild på heden, og det er meget tungt at komme frem i dyb sne. ”Santon gik mens han bad: ”Jesus, hjælp os at finde vejen hjem.” Men pludselig lagde Josef mærke til et lys et sted forude.

Vi gik efter det, og det ledte os hjem, for det var Maria derhjemme, som havde sat lys i vinduet for at lede os frem. Jeg gik med det samme ind i karlekammeret, som lå ved siden af staldbygningen, bladrede op i min bibel og begyndte at læe Romer-brevet kap.8, 1 ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.”

så begyndte jeg at takke Jesus for, at jeg ikke var under fordømmelse, fordi jeg ville tilhøre Herren. Jeg læste videre i Romerbrevet og kom til kap.10, og i vers 13 læste jeg: ”for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

Det store under skete – Jesus, min Frelser, bøjede sig ned og frelste mig. Jeg turde barnligt og enfoldigt at tro, at mine synder var tilgivet af nåde ved tro på Guds fuldendte værk på Golgata. Efter at jeg var kommet til tro på Jesus blev det mit højeste ønske at være sammen med Guds folk. Jeg blev da inviteret at deltage til et møde i julen, hvor de unge, der var blevet frelst, begyndte at vidne. Vi var 4 unge, som fulgtes ad og gik de 30km sammen for at kunne deltage til mødet. Dagen efter gik vi igen de 30km derhjem. Dette blev en underfuld jul, som jeg aldrig nogensinde kommer at glemme. De unge, der havde oplevet frelsen, sang og vidnede.

Hos Jes. 9,6 læser vi: ”Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette.” Jesus var underfuld i sit jordiske liv. Han levede blandt syndere; men var selv syndfri. Han kom sammen med de rige, men han forblev usmittet af deres guld. Han sagde engang om sig selv: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« Jesus Kristus tilbyder sin frelse, glæde og fred til alle, der vil sætte sin tillid til ham.

E. Campbell oversatte