BEGYND OVENFRA

Af Lars Rustbøle

Det var juleaften. Den lille femårige Jens havde været hos bedstefar og kom tilbage med en stor pakke, som han fik sneget ind i soveværelset, så ingen bemærkede det. Der lagde han den godt gemt under sin seng. - Ingen må se det før den hænger på gutten, havde bedstefar sagt, og det ville Jens overholde. Han ville gøre akkurat som den rare bedstefar havde instrueret ham om. Når det blev så sent, at julelysene skulle tændes, så ville han gøre et ærinde ind i soveværelset og tage på det nye, som han havde fået, så ville han komme spadserende ind og forbavse dem med bedstefars julegave. Å, hvor skulle det blive sjovt at se! Men hvad var der mon i pakken? At var et nyt stykke tøj, det var han sikker på. Bedstefaren havde jo sagt, at det var noget, han skulle have på sig. Måske det var strømper eller vanter? Nej, når han fik tænkt sig om, forstod han, at det måtte være noget andet. Pakken var altfor stor til at kunne indeholde så små ting.

Jens kunne lade være, han måtte krybe under sengen og kigge. Han blev liggende en stund på alle fire og lyttede. Bare der ikke kom nogen ind! Helga, hans søster, plejede at være slem til at snuse op ting, som han ville have for sig selv. Det var nok bedst at sætte en stol for døren, så han han hørte larmen, hvis hun kom listende. Så snart stolen var placeret, krøb han under sengen igen og trak æsken frem.

Ååå! Et nydelig drenge tøjsæt med blanke knapper i jakken og knæbukser med lynlås over lommerne. Nej, så fint! Bedstefar havde nok grebet dybt ned i pungen denne gang. Jens løftede tøjet og straks kom der et nyt udbrud fra ham.

En Skyggehue også! Sølvsnor og guldknapper foran! Dette var mere end han havde drømt om. Nu kom til at ligne en prins. Men det gik vel ikke an at have en hue på, når han dansede omkring juletræet. Han blev nødt til at gå med den i hånden. Den skulle i hvertfald være med. Mor og far og Helga skulle se alt samtidig. Hehe! Jens lagde det hele ned igen, og skubbede æsken endnu længere under sengen end den lå første gang.

Lille gutten var ikke så lidt stolt, da han viste sig i køkkendøren. Han sagde ingenting, men det var ikke svært at se, at der lå en dyb hemmelighed undet det smilende drengeansigt. Han røbede altfor tydeligt, at der var sket noget stort.

-Du har fået noget hos bedstefar. Jeg ser det på dig? Helga fæstnede sine skarpte pigeøjne direkte mod hans ansigt.

-Å nej, du, ikke det allermindste. Det kommer nok senere med posten, hvis der i det hele taget kommer noget. Han dansede rundt på gulvet og småfløjtede af bar fryd. Helga prøvede at pumpe hemmeligheden ud af ham, men det gik ikke. Denne gang var Jens som en lukket bog med syv sejl. Han strålede af glæde, men tøjet og huet nævnte han ikke med et eneste ord

Da juletræslysene skulle tændes smuttede Jens ind i soveværelset. Det havde været en forfærdelig lang ventetid, men nu var den da endelig overstået. Om et øjeblik ville han komme ind i stuen og overraske dem i den nydelige mundering. Det varede ikke længe, før han fik tøjet på, og så gik han over til spejlet for at se, hvordan han tog sig ud.

Han stirrede og blev ved at stirre, mens der gled en mørk skygge hen over det før så glædesstrålende ansigt. Jakken var jo både skæv og grim. Den venstre krave stod mindst 2 håndsbredder over den anden. Noget så grimt havde gutten ikke set på noget tøj tidligere.

Han kunne umuligt gå med en så grim jakke. Kammeraterne ville flække af grin.

Lappedreng! Lappedreng! Hø-hø-hæ! Jens styrtede storhulkende ind til far og mor.

-Hø-hø-hø! Lappedreng, lappedreng, lappedreng! Hø-hø...

Helga slog hænderne sammen og storlo, men far tog den grædende dreng og stillede ham foran sig, idet han også begyndte at smile.

-Du er en torsk. Det er ikke skræddernens fejl. Det er dig, som har gjort jakken skæv. Ser du ikke, at du har satt den øverste knap gennem det nederste knaphul. Faren rettede fejlen, og det varede ikke længe før Jens stod som en prins i den fine dragt og smilede gennem tårerne.

-Nu kan du se dig i spejlet, sagde faren. Så flot har du vist aldrig været. Dragten sidder jo som den er støbt til dig.

-Nej, så dejligt. Tænk at knapperne kan gøre så meget. Han var ikke så lidt skamfuld i stemmen.

-Husk at du begynder ovenfra, fortsatte faren. Hægt sammen den øverste knap og det øverste knaphul, så vil de andre knapper også komme på rette plads.

Der blev en lille pause, så fortsatte faren med alvorlig stemme:

-I dag har du lært en vigtig lektie. Den er mere værd at kunne end nogen anden lektie i livet. Det gælder om altid at begynde ovenfra, begynde med Gud. Hvadenten det er en stor eller lille opgave, læg altid sagen frem for den Almægtige, og vær lydig mod hans ord. Lad guds vilje være det øverste knaphul, og dit hjerte den øverste knap. Når disse to bliver knyttet sammen, så skal du komme at se, hvor godt alle ting kommer at forme sig.

Nu er Jens blevet en voksen mand, men han har ikke glemt det tøj, som han fik af sin bedstefar. Han lærte noget den juleaften, som han har haft brug for hver dag. Han begynder ovenfra og derfor er alle ting gået godt for ham.