EN GOD JULEHISTORIE OM ET KUK-UR 

En særlig oplevelse havde en diakonisse og sygeplejerske, der tilhører plejestaben i Bethaniahuset nær Solingen:

Med tanke på de mange nødlidende i verden havde hun gennem en periode på mange uger før jul pakket 24 pakker. Alt arbejdet med at købe ind, pakke og sende havde tæret på hendes kræfter, men alligevel fyldt hende med en følelse af indre tilfredsstillelse.

Men der var endnu en pakke, som skulle afsted, den til Polsen. Der var lige akkurat penge også til den. Et hurtigt blik på en af de tomme vægge mindede hende imidlertid om det ønske, hun havde haft længe, at købe et kukur. Når alt kom til alt, måtte hun da også være helt god ved sig selv! Havde Bibelen ikke en opfordring til kristne om at elske andre som sig selv? 24 pakker var beviset på hendes kærlighed til dem, der var hendes næste, hendes venner og pårørende! Nu kunne det bare være i orden også at være lidt flink ved sig selv!

Som julen nærmede sig, kunne hun ikke rigtig få fred i sit sind. Flere gange havde hun været på vej for at se efter kukuret, men hver gang var pengene igen blevet lagt tilbage i pungen.

”Måske behøvede de mennesker i Polen ikke mere hendes hjælp” prøvede hun at sige til sig selv. Men så stod det pludselig klart for hende, at tankerne kun var et forsøg på at bremse hendes gode hensigter, og hun gik hen og brugte sine sidste penge på ting, som ikke kunne fås i Polen. I løbet af ingen tid var pakken klar og på vej.

Befriet vendte hun hjem for at hvile sig efter en lang tur til posthuset. Pludselig ringede dørklokken. Lidt tøvende åbnede hun døren, og der stod posten med en pakke til hende. Hun havde ingen ide om, hvem der kunn have sendt den. Efter nogen anstrengelse lykkedes det hende at stave sig igennem navnet på afsenderen. Og så huskede hun. Det var nogle mennesker fra Schwarzwald, som hun havde mødt for et stykke tid siden og senere forsynet med kristen litteratur.

Da indpakningspapiret kom af, og æsken blev åbnet, var hun nødt til at lægge håbd på sine følelser for ikke at råbe af glæde. I æsken fandt hun et kukur, et ægte kukur fra Schwarzwald!

Folkene i Schwarzwald følte, at de gerne ville vise påskønnelse af den kristne litteratur, diakonissen havde sendt til dem. Eller var det Gud selv, som brugte familien i Schwarzwald til at lyse op på væggen og i denne troende diakonisses liv? Kald det, hvad du vil, men den tyske diakonisse er selv overbevist om, at Gud ikke blot lytter til de tavse ønsker, vi har i vore hjerte, men at han også taler til os, selv gennem et kukurs kald. For hver gang, når kukuret slår timeslag, minder den hende om, hvordan sejr over begærlighed og selvviskhed kan føre til den største glæde.

For mange år siden kendte jeg et ungt menneske. Han var ikke til at blive klog på. Aldrig vidste man, hvor man havde ham. En tid var han glødende begejstret for KFUM; snart efter var han ivrig modstander. En tid var han fanatisk afholdsmand; ikke længe efter mødte jeg ham en smule beruset. Så var han kontormand, og lidt efter skulle han være landmand. Så var han i det mest overgivne perlehumør og snart efter den sorteste melankoliker. Ofte tænkte jeg, hvad er det dog egentlig i vejen med dig? Hvad er mon nøglen til det sjæleliv? Hvad er din hemmelighed? Han sagde ingenting, - senere kom han ud af min horisont. Længe efter fik jeg, ad helt andre veje, hans hemmelighed at vide. Den var ubeskrivelig sørgelig. Han havde haft nogle forfærdeligt mørke oplevelser som ganske ung dreng. De havde sønderrevet hans indre, raget grunden bort under ham.

Paulus taler et sted om noget, han kalder Lovløshedens Hemmelighed. Der er mange unge, hvis egentlige hemmelighed hænger sammen med lovløshed. Og man kan ikke holde rigtig jul, når der noget lovløst indvendig. Der vil ingen rigtig juleglæde komme. Vil der?

Nej og jo. Det kommer an på, om du vil rykke ud med din hemmelighed? Vil du bekende den ærligt for Kristus, for så kan det vende sig til en helt ny og stor velsignelse, så vil du erfare, at Gudfrygtens Hemmelighed, hemmeligheden ved vor Herre Jesus Kristus – den åbner sig netop for syndere. Det er syndere, han er kommet for at frelse, de som ikke kan klare deres hemmelighed selv og ikke kan holde ud at gå sådan længere, dem vil han netop være Frelser for. Det er det, julen kommer og spørger dig om i år: Er der ikke noget, du skulle sigel til Gud? Vil du ikke fortælle ham det hele, ganske som det er, - og få hjælpe for det?

Så sker der noget hemmelighedsfuldt med dig. Det er så enkelt.

ET JULEUNDER
Juleunderet, det jo det, at Guds søn kom i menneskelig natur, med et ægte menneskelegeme, med en virkellig menneskesjæl. Og deraf følger noget. Der følger det, at så kan et menneske som du og jeg også få del i den guddommelige natur. Der kan komme noget helt nyt fra Gud til os. En julefred, som der ikke er mage til, kan brede sig i sjælen. En herlig ny kraft til at stride og sejre kan gives os.

Og så bliver Jesus ikke blot tidernes og universets og menneskenes midtpunkt. Men han bliver mit midtpunkt. Alle mine tanker og kræfter og evner drejser sig om ham. De bestemmes og indstilles af ham og stilles i hans tjeneste. De kredser om ham og henter al ders lys og kraft af ham. Når nogen så vil spørge os, hvad er din hemmelighed? Så svarer vi: Min hemmelighed er Jesus-
Det er det julesvar, der passer for hele året.